På vej mod bæredygtighed

Bæredygtighed hos 2RETHINK

Hos 2RETHINK er bæredygtighed et grundvilkår – ikke en salgsdisciplin. Siden 2009 har vores mission været at være Danmarks mest kreative leverandør af møbler og materialer forankret i innovation og fornuft. Bæredygtighed indgår i alle beslutninger og er en selvfølge i vores måde at arbejde på.

Vi tror ikke på begrebet “bæredygtige møbler”. Vi tror på meget fornuftigt producerede møbler. For bæredygtighed er mere end forbrug – det handler om ansvar, materialer, produktion, levetid og respekt for ressourcer. Ejer Jens Mathiasen holder jævnligt foredrag om bæredygtigt design, greenwashing i branchen og om, hvorfor løsninger sjældent er sort/hvide.

2RETHINK læner sig op ad Brundtland-rapportens definition af bæredygtighed samt FN’s 17 verdensmål, men har samtidig udviklet sit eget RE-univers. For virkeligheden er kompleks, og bæredygtighed findes i grader. Vi er dygtige – men vi er i proces.

RE-universet er kernen i vores tilgang: to recycle, reuse, reduce waste, reboost local crafts, respect climate, reclaim wood, redesign og reinnovate.

Vi arbejder målrettet med RECYCLE / UPCYCLE, hvor genbrugsmaterialer som træ, plast, glas, fliser, kaffegrums, papir og pap indgår i møbler og designelementer med høj materialeværdi og lang levetid. REUSE er lige så centralt: Vi køber og sælger brugte møbler og arbejder aktivt med istandsættelse og fornyelse af eksisterende design – herunder vintage møbler, fabriksbelysning og materialer med et tidligere liv.

Med REDUCE WASTE fokuserer vi på materialer, der mindsker affald og belastning, eksempelvis produkter fremstillet af genanvendt plast og ocean plastics, hvor gamle fiskenet og plastaffald omdannes til nye møbler.

REBOOST LOCAL CRAFTS handler om at støtte mindre, lokale produktioner – i Danmark og internationalt – for at bevare håndværk, arbejdspladser og viden tæt på materialet.

RESPECT CLIMATE er en del af vores DNA. 2RETHINK blev stiftet under COP15 i København, og vi samarbejder med producenter, der bidrager aktivt til klima- og miljøprojekter, hvor en del af deres overskud går til konkrete indsatser.

Med RECLAIM WOOD arbejder vi med genbrugstræ fra blandt andet gamle lader, vinslotte og skihytter i Europa. For os er genbrugstræ langt mere meningsfuldt end nyfældet træ – også selvom det er certificeret. Hvorfor fælde nyt, når der allerede findes stærke og smukke materialer med historie?

Endelig arbejder vi med REDESIGN. Alt for mange møbler bliver kasseret unødvendigt. Vi hjælper med at gentænke eksisterende inventar gennem nyt design, nye overflader, farver eller funktioner – ofte kan meget mere genbruges, end man tror.

Hos 2RETHINK handler bæredygtighed om mindre forbrug, mere omtanke og løsninger, der giver mening – både nu og på lang sigt.