En stol der krammer dig via Facebook!
Juli 03, 2013
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=nLRrAeR5EqI&feature=player_embedded]En stol der giver fødselsdags kram !
Tja, så er det set med. En stol der giver dig som fødselsdagsbarn et kram, hver gang nogen giver dig en fødselsdagshilsen via Facebook!! OK det er selvfølgelig et smart reklamestunt for en restaurantkæde, men der er alligevel noget ret sigende om produktets tese. Det at der bliver for langt mellem det fysiske møde men at nettet kan bringe os endnu mere sammen.
Forsøget er sjovt - og det kan måske give god brainstorm til nye produkter i spe. Særligt kan man let forestille sig en IPAD koblet til en sofa i et receptionsområde som hilser dig velkommen når du sætter dig ned, hvorpå "sofaen" briefer dig om den virksomhed du skal ind og besøge. Eller du går ind i et særligt designet prøverum hvor du automatisk filmes og der loades billeder op til facebook så du kan få vennernes umiddelbare reaktion på om du skal købe eller ej ?
Jeg synes det er meget interessant at følge disse lidt skæve historier, som jeg tror der kan komme fine forretningsmuligheder ud af. Det handler om at maksimere virksomhedernes salgsmuligheder og dialogen med kunderne - når de nu endelig er ude at besøge dig.