2rethink går måske andre steder hen end andre, møder andre typer mennesker og tænker kreativt på vores kunders vegne. Vi kalder det jo at gentænke. Hvis du også er en helt vildt kreativ type, så er her et projekt der kunne være noget for dig. Det gamle smukke træskib Madame, døbt Nini ligger nu i Vallensbæk i en stor lagerhal. Skibet blev bygget i 1937 af Knud Reimers til en svensk byggematador - og var noget af det smukkeste engang. Senere blev hun solgt til en dansk køber men levede hårdt på sine sidste dage og står i meget dårlig stand idag. Mange har drømt om at gøre hende søklar og lave en total istandsættelse. Men for at kunne sejle igen, vil det kræve en hel vanvittig indsats.
Men hvordan kunne man så ellers give liv til et gammelt bevaringsværdigt skib. Her blev 2rethink kontaktet for at komme med et input. Og indputtet ser du i billederne. Nini skal blive jeres nye udendørs mødelokale. Et helt igennemt unikt mødested hvor I kan starte unikke samtaler. Væk fra glasburet i firmaet.
Det er her man tager en unik 1:1 samtale, eller lige fejrer et godt resultat med en god flaske fra baren. Det er her man kan tillade sig at lægge benene op og drømme sammen om fremtiden. Et mødelokale og lille firmacafe som andre ikke har det.
Hvad skal til. Du skal have lidt plads til skibet. og så lad os sige du køber båden til 100.000,- kr og så skal du tænke i nok min. 200.000,- kr. til istandsættelse, alt efter dine krav. Men 300.000 kr for et helt unikt udendørs mødelokale og cafe. Det er måske slet ikke så slemt? Skibet kan fragtes og placeres hvor du ønsker det og istandsættes efter dine ønsker og budget i Vallensbæk eller hos dig efter nærmere aftale. Det kan være du vil have egne folk på og samarbejde. Det er også helt fint.
Her handler det om at gøre noget bæredygtigt som giver noget arbejde til nogle håndværkere for pengene - og måske få nogle unge mennesker til at tænke nyt og respektere godt gammelt håndværk. 2rethinks rolle er formidling. Det er bare det. Vil du se skibet og drømme med ? Så skriv til jens på jens@2rethink.dk så bliver du guidet godt videre og møder sælgers mand.
ObS !Alle visualiseringer er lavet af AI og kun eksempler hvordan skibet kunne se ud i fremtiden. Skibet står som på de første billeder. træt og slidt på vej til en vild make over.





